Lynge-Uggeløse Brugsforenings 100 årige historie.   3. del (1961 - 1985)   En dokumentation, der bygger på jubilæumsskrifterne ved henhodsvis 75 års jubilæet og 100 år jubilæet. Lynge-Uggeløse Brugsforening blev stiftet den 27. februar 1910 på Lynge Kro.     Omsætningen vokser - butikken er for lille (årene 1961 til 1966).   I 1961 blev der indført selvbetjening og kontant betaling, og der blev anskaffet to kassediske med kasseapparater. Samme år opstilles en brovægt og en slagmølle i grovvareafdelingen og i 1962 opføres et siloanlæg og et korntørreri.   I 1964 passerede Brugsens samlede omsætning 5 millioner kr. fordelt med 1.875.000 på butiksvarer og 3.274.000 på grovvarer. Det begyndte at knibe med pladsen i butikken. Lynge Uggeløse var ved at ændre karakter fra et udpræget landbrugsområde til et udflyttersamfund. Denne udvikling gav en større kunde-kreds, som også kom brugsen til gode. Dog ville en tilpasning til de nye muligheder nødvendiggøre en udvidelse af såvel butikken som dens vareudvalg, så dette også kom til at omfatte bl.a. kød og viktualie.   Bestyrelsen rettede derfor henvendelse til FDB's arkitektkontor for at indhente forslag til en udvidelse, der bl.a. skulle omfatte inddragelse af uddelerens lejlighed samt en overbygning af gårdspladsen. Det ville give et salgsareal på 420 kvm, men parkeringsmulighederne ville blive begrænsede.   I 1965 fik Lynge-Uggeløse Sogneråd forelagt en plan for et butikscenter ved Vejrmøllevej. I den anledning henvendte Brugsforeningens bestyrelsen sig til kommunen med ønske om eventuelt at kunne købe hjørne-grunden øst for Lynghøj Gård. Men det viste sig, at det påtænkte center blev for stort til det indbyggertal, der kunne forventes i Lynge, hvorfor planen blev skrinlagt.   I 1966 underskrev Lynge-Uggeløse Brugsforening og FDB en samarbejdskontrakt for Brugsforenings-bevægelsens frivillige kæde. Formålet var at udbygge fællesskabet indenfor bevægelsen og at udnytte fordelene ved en hensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem detail- og engrosled. Samarbejdsaftalen indeholdt bl.a. en bonusordning fra FDB's side og en købepligt for Brugsen samt gratis rådgivning fra FDB vedrørende etablerings- og driftsspørgsmål.   Brugsen som supermarked (årene 1967 og 1968).   Samme år indledtes forhandlinger med gårdejer P. Jørgensen, Moselund om køb af en byggegrund til op-førelse af et supermarked, og man blev enige om areal og pris. Planen blev forelagt Lynge-Uggeløse sogneråd, som efter nogle forhandlinger foreslog, at kommunen overtog hele arealet til udlægning af et butikscenter. Forinden ønskede sognerådet at få et bindende tilsagn fra brugsforeningen om køb af de 4.000 kvm, som brugsforeningen havde forhandlet om, og dette tilsagn blev givet.   Planen for området blev udarbejdet, gården Moselund blev revet ned, og jorden blev udlagt til butikscenter, hvor Brugsen blev den første og midlertidigt eneste butik. Den 1. maj 1967 forelå den første skitse over det kommende center. På en række møder drøftede man oprettelsen af andre butikker, parkeringsforhold og til- og frakørsel. Derpå udarbejdede FDB's arkitektkontor planer og overslag for en butiksbygning på 1.200 kvm.   Da planerne blev forelagt i marts 1968, indeholdt de et forslag om deling af foreningen, så butiksvare-afdelingen flyttede til centret på Hillerødvej, mens grovvareafdelingen skulle forblive på sin hidtige plads på Stationsvej som en selvstændig forening, tilsluttet Dansk Landbrugs Andels Grovvareselskab.   FDB's konsulent- og revisionstjeneste udarbejde udkast til vedtægter og til den økonomiske deling af foreningernes aktiver og passiver. På en ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 1968 gav medlemmerne enstemmigt bestyrelsen bemyndigelse til at foretage delingen, som skulle være en realitet allerede fra den 1. juli samme år. På samme generalforsamling stiftedes den nye forening Lynge-Uggeløse Andels Grov-vareforretning.   Samme år afløstes Jens Peter Rasmussen som formand for Lynge-Uggeløse Brugsforening af gårdejer Aksel Simonsen, Uggeløse.   Den nye butik indvies - og stor fremgang (årene 1969 og 1970).   Bestyrelsen kunne nu holde licitation på det største byggeri i foreningens historie. Det accepterede tilbud lød på 1.358.000 kr. , og byggeriet blev indledt i august 1968.   I marts 1969 averterede Brugsen sine bygninger på Stationsvej til salg og et tilbud på 500.000 kr. kontant blev accepteret med den klausul, at der ikke måtte etableres en butik med fødevarer i de afståede bygninger. Brugsen på Stationsvej var åben for sidste gang den 15. april 1969 og sluttede med en omsætning på 3.142.000 kr.   Efter 8 måneders byggeri hvor tidsfristerne stort set kunne overholdes trods en del vanskeligheder i vinterens løb, stod den nye butiksbygning færdig til indvielse den 17. april 1969. Om aftenen den 16. april blev der holdt en uformel reception, hvor brugsforeningens formand Aksel Simonsen rettede en varm tak til alle, der havde medvirket til at løse den store opgave. Han udtrykte også ønsket om, at noget af den hygge og personlige atmosfære, der havde præget den gamle butik ville følge med til de nye lokaler.   Der var nu skabt nogle rammer, som havde alle betingelser for at kunne rumme et godt arbejdssted for personalet samt give medlemmerne en moderne og velindrettet butik. Investeringen i den nye forretning beløb sig til 2 millioner. kr. Indvielsen blev en stor begivenhed. Trængslen var så stor, at kunderne måtte lukkes ind i hold. Foran brugsens nye supermarked vejede flagene, og der var hornmusik. Der blev serveret kaffe og brød, uddelt cerutter, chokolade og balloner. Hvert kvarter ringede en klokke ved kasserne og dén kunde, der netop blev ekspederet, fik overrakt en buket blomster.   Det var en forrygende start der viste, at optimismen omkring den nye butik var velbegrundet. Det første regnskabsår i de nye omgivelser viste en omsætning på 6,6 millioner kr. en fordobling i forhold til det foregående år.   Kommunesammenlægning og første kvindelige medlem af bestyrelsen (årene 1971 til 1975).   I 1971 blev Lynge-Uggeløse kommune sammenlagt med Blovstrød og Lillerød kommuner og den nye kommune fik navnet Allerød Kommune.   For Brugsens vedkommende kunne man nære nogen betænkelighed, idet planlægning for befolknings-tilvæksten muligvis nu ville koncentrere sig om Lillerød by som stationsby. Samme år blev der efter mange forhandlinger med Allerød Kommune givet tilladelse til en udvidelse af parkeringspladsen fra 30 til 60 pladser, men dermed var også alle udvidelsesmuligheder udtømt.   I 1972 besluttede bestyrelsen at sikre Brugsen en grund mod øst med senere udvidelse for øje, men efter en del forhandlinger afslog byrådet en ansøgning herom med den begrundelse, at det ville stride mod byplanen. I stedet anbe- falede byrådet en udvidelse mod vest. Indtil 1973 var Brugsen den eneste butik i det nye center, men i august indviede Sparekassen SDS sin nye forretningsejendom og flyttede sin filial fra Hillerødvej 28 til Lynge Bytorv. Der kom yderligere 3 nye butikker samt tandlæge og lægekonsultation.   På Brugsens generalforsamling i december 1973 fik bestyrelsen sit første kvindelige medlem, Inge Hougaard. Det nye supermarked var projekteret til at kunne klare en betydelig forøgelse af omsætningen, men endnu en gang løb udviklingen hurtigere, end man havde kunnet forudse. Til trods for at Lynge-Uggeløses udvikling foreløbig var standset, og der samtidig var stilstand i udviklingen af det almindelige forbrug, havde Brugsen en stadig stigende omsætning. Den nye butik trak kunder til.   Nye udvidelser og formandsskifte (årene 1975 til 1979).   For at kunne sikre en endnu bedre service blev det besluttet at foretage en ny udvidelse og samtidig forøge faciliteterne for tilberedning og køling af kød, mejeriprodukter, frugt og grønt. Oliekrisen og usikre fremtidsudsigter kunne dog ikke hindre en optimistisk bestyrelse i at realisere disse planer i 1975. En udvidelse mod Hillerødvej var den eneste mulighed og den skete på bekostning af 10 parkeringspladser. Til erstatning herfor anviste kommunen et ret ucentralt beliggende areal bag centeret.   Men tidspunktet for udvidelsen viste sig økonomisk betragtet at være velvalgt, der var mangel på arbejde indenfor byggefagene. Det prægede tilbuddene, så arbejdet kunne udføres for 1.720.000kr. Og således kunne det udvidede supermarked indvies den 30. oktober 1975 med et salgsareal på nu 1.200 kvm. Den samlede investering på 2,1 mill. kr. viste sig hurtigt at være en fornuftig handling, allerede efter at den nye butik havde fungeret i 11 måneder, viste det følgende årsregnskab en fremgang i omsætningen på ikke mindre en 24%.   I 1978 kom en særlig delikatesse afdeling til. Omkostningerne hertil på 315.000 kr. kunne betales over driften. I 1979 trådte Aksel Simonsen tilbage og blev afløst af regnskabschef Frede Rasmussen, Lynge.   Nye vedtægter og personalerepræsentant i bestyrelsen. (årene 1980 til 1985).   De nye vedtægter, som generalforsamlingen vedtog i 1980 gav bl.a. Brugsens medarbejdere ret til at vælge en personalerepræsentant til bestyrelsen, og personalet valgte Mona Olesen. Samme år blev der oprettet en bageriafdeling, og da Brugsen i august fejrede sin 70 årsdag, fik kunderne fra onsdag til lørdag 10% rabat på alle varer undtagen spiritus, tobak, ugeblade og aviser. Torsdag inviterede Brugsen på "mejerigtig" morgen-mad, fredag var der morgenkaffe med rundstykker og om lørdagen blev der budt på morgenbitter.   Da Anker Nielsen i oktober 1980 ønskede at fratræde sin stilling, kunne han efter 24 års virke se tilbage på en rivende udvikling for Lynge-Uggeløse Brugsforening. Han blev afløst af Brugsens førsteassistent, Poul Nielsen, Lynge, der allerede havde været ansat 6 år i Lynge Brugs.   I efteråret 1983 kunne foreningen annoncere en flot Danmarksrekord i dividendeudbetaling - 5% af omsæt-ningen eller 1.324.000 kr. Dette betød naturligvis, at indløsningsprocenten på dividendebøgerne blev 90% - hvem ville gå glip af alle de rare penge, når nu julen stod lige for døren. Oveni købet kunne man udfylde en tipskupon og udtrykke sin mening om Lynge Brugs, for derefter at vinde en gratis tur i Drive In Bio. Der blev ytret ønske om et rigtig bageri, men da avancerne var faldende, og der ikke var forventninger til at butiksomsætningen ville vokse noget særligt de næste 8 - 10 år, blev forslaget ikke gennemført.   Efter udbetalingen af den store dividende begyndte rygterne og snakken om, at det snart ville være "nat med dividenden". Men til nogens overraskelse voksede Lynge kraftigt, og der kom positive forventninger til fremtiden. Foreningen ville gerne udvide med 650 kvm heraf 350 kvm butikslokale. Udvidelsen skulle bruges til en helt ny frugt og grøntafdeling samt mere plads til frostvarer, isenkram og manufaktur. Byggeplanerne trak imidlertid ud og kommunen fik kolde fødder. Byrådet ville have en ny lokalplan.   1985 blev et godt år. Man fejrede 75 års jubilæet og Brugsen i Lynge fremstod som en meget velkonsolideret forening. Med omkring 2500 medlemmer kunne der ses frem til en omsætning i jubilæumsåret på hen ved 50 mill. kr og 1.405.000 i dividende. Efter 2½ års forhandlinger kunne Brugsen endelig købe 2.000 kvm grund af kommunen og byggeriet kunne startes i foråret 1986. Den samlede investering var på 9 mill. kr, hvilket var noget dyrere end forventet.   På denne baggrund proklamerede formanden på generalforsamlingen i december 1985 retrospektiv dividende-pause med ikrafttrædelse fra oktober 1985. Generalforsamlingen kunne ikke enstemmigt godkende bestyrelsens beretning og den 22. december indleverede Ole P. Olsen og Hans B. Nielsen 25 underskrifter med ønske om en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen skulle indkalde til mødet senest 14 dage efter, og det var altså den 5. januar 1986.   Foreningens historie 1985 - 2010 er stadig under redigering. Forventes færdig i maj 2014.   Se Lynge Brugs historiske billedarkiv ved at vælge i menuen til venstre eller klik her.